Skolen tilbyder helt individuelt tilrettelagt undervisning fra 1.-10. klasse med mulighed for at tage Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) på såvel 9. som 10. klasses niveau i minimum de tre grundfag: Matematik, dansk og engelsk.

Skolen modtager både eksterne elever fra fx plejefamilier eller andre opholdssteder og interne elever, som er indskrevet på Fondens opholdssteder eller i Fonden projektafdeling.

For at blive indskrevet på Fællesskolen, skal eleven visiteres gennem PPR/Vordingborg Kommune.

Målsætning

Det er skolens mål, i et trygt og sundt læringsmiljø, at udvikle den enkelte elevs faglige og sociale kompetencer i et nøje tilrettelagt undervisningsforløb, der er tilpasset den enkelte elev.

Ofte udvikles undervisningsmaterialerne specielt til den enkelte elev for bl.a. at give eleven lysten til at lære igen.

I undervisningen kan også benyttes kreative indlæringsmetoder med eksempelvis LEGO, Cubes, terninger, geometriske figurer og bogstavspil.

Vi tilstræber endvidere at finde relevant nyt IT-undervisningsmateriale.

Vi tror på ligeværdighed i mødet mellem mennesker og mener, at vi skal møde hinanden med respekt.

Vi er ikke ligestillede, men vi er ligeværdige.

Skolen sætter endvidere struktur, idræt og sund kost i højsædet, da disse basiselementer danner grundlag for en god indlæringsevne.

Det er endvidere muligt at sidde alene eller få elever sammen afhængig af den enkelte elevs behov og kompetencer.

Personale

Uddannede lærere sikrer et højt fagligt indhold i de undervisningsmæssige sammenhænge.

Desuden er der en stor grad af voksentilstedeværelse for at sikre optimale muligheder for indlæring.

Målgruppe

Fællesskolen målgruppe er drenge og piger i alderen 12-18 med sociale, emotionelle og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder.

Vi modtager ikke børn/unge med massive misbrugsproblematikker eller unge dømt for hård kriminalitet.

Se hjemmesiden her